Landbrugsskole lever af østpraktikanter
De danske skatteydere betaler årligt omkring fem millioner kroner i statstilskud til Borris Landbrugsskole, som udelukkende uddanner udenlandske landbrugselever. Socialdemokraterne kræver en undersøgelse.
Borris Landbrugsskole uddanner udelukkende udenlandske landbrugselever. (Billede fra skolens hjemmeside.)
Skolen ved Skjern - som kun har østeuropæere på dens landbrugsuddannelse - fik sidste år knap fem millioner kroner i statstilskud for at undervise 50 østpraktikanter på engelsk i 40 uger. Det viser beregninger, som Nyhedsbrevet 3F har lavet på baggrund af oplysninger fra Borris Landbrugsskole.
Strømmen af danske skatteborgeres penge til uddannelse af udelukkende udenlandske landbrugselever, forarger Socialdemokraterne:
- Det undrer mig meget, at en landbrugsskole kan blive godkendt til at uddanne udenlandske praktikanter, når den ikke har lov til at uddanne danske elever. Vi vil have undersøgt, hvor meget uddannelse der reelt er i det her, for vi vil under ingen omstændigheder acceptere brugen af billig arbejdskraft, siger Lissa Mathiasen, medlem af Folketinget, til Nyhedsbrevet 3F.
Ingen danske landbrugselever på skolen
Borris Landbrugsskole måtte i 2003 lukke som landbrugsskole for danske elever.
I den forbindelse indgik skolen en aftale om, at den ikke måtte undervise danske elever på den almindelige landbrugsuddannelse i en periode på ti år. Og der var ikke mange, som spåede, at skolen ville overleve krisen.
Men de udenlandske praktikanter blev landbrugsskolens livline.
I de seneste år er antallet af udenlandske elever steget markant, og nu blomstrer Borris Landbrugsskole. Skolen har i alt tilknyttet omkring 170 rumænere samt en håndfuld ukrainere. Skolen høster lige nu på de 60 rumænere, som følger undervisningen på engelsk.
Hvad får danske skatteydere ud af at betale knap fem millioner kroner til udelukkende at uddanne udenlandske landmænd?
- De får det samme som hvis det var danske elever. Udbyttet er ligeså stort. Ellers ville der være mangel på arbejdskraft, siger Lars Tobler, forstander på Borris Landbrugs & Naturskole, til Nyhedsbrevet 3F.
Forstanderen vurderer, at mellem 70 og 80 procent af de udenlandske elever bliver i Danmark i kortere eller længere tid efter deres praktikophold i landet.
Ophold burde være uddannelse
Meningen med praktikantordningen er ikke, at udenlandske elever skal fungere som rå arbejdskraft for danske landmænd.
Meningen er, at unge udlændinge skal kunne komme til Danmark for at videreuddanne sig og blive bedre landmænd.
De udenlandske elever arbejder på gårdene hos danske landmænd i 16 ud af de 24 måneder, som praktikanterne maksimalt må være i praktik i Danmark.
Når de udenlandske elever er på skolebænken på Borris Landbrugsskole, betaler de selv for kost og logi. For tiden søger skolen på dens hjemmeside efter ukrainske elever til nye hold i efteråret. Prisen for de fem måneders ophold på skolen er cirka 18.000 kroner. Eller knap halvdelen af praktikanternes løn under skoleopholdet.
- Det er meget vigtigt ikke kun at tage udlændinge ind for at tjene penge på dem. Det gør vi meget ud af her. Der skal være uddannelse i det her, siger Vittus Bernlow, viceforstander på Borris Landbrugs & Naturskole, til Nyhedsbrevet 3F.
Fra underskud til overskud
Borris Landbrugsskole hører nu under Agroskolen i Herning. Agroskolen har kæmpet med millionunderskud i flere år, men i 2006 fik skolen et overskud på 666.000 kroner ifølge Undervisningsministeriets regnskabsportal.
Agroskolen underviser lige nu 65 elever, hvoraf 24 er fra Polen.