Sundhedsordning hjalp Jan tilbage på arbejde

Sundhedsordningen hos PensionDanmark giver blandt andet fri adgang til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør. Behandlingen hos en kiropraktor hjalp stilladsarbejder Jan Larsen (52) hurtigt tilbage på arbejde.

Murer Jan Larsen fik i alt fem behandlinger hos kiropraktoren for at rette op på en rygskade. Behandlingerne gjorde, at han hurtigt kunne vende tilbage på arbejde. (Foto: Colourbox)Murer Jan Larsen fik i alt fem behandlinger hos kiropraktoren for at rette op på en rygskade. Behandlingerne gjorde, at han hurtigt kunne vende tilbage på arbejde. (Foto: Colourbox)

Mere end 20 år som stilladsarbejder og en tidligere karriere som murer. Det kan mærkes i kroppen, fortæller 52-årige Jan Larsen. Sidste sommer vågnede han en morgen op med så store smerter i ryggen, at han måtte melde sig syg fra arbejde.

Men allerede samme eftermiddag var en kiropraktor i gang med at rette op på rygskaden. PensionDanmarks sundhedsordning gav nemlig Jan mulighed for hurtig behandling, og efter to besøg hos kiropraktoren var han tilbage på arbejde.    

- Det virkede skidegodt. På nettet kunne jeg få overblik over, hvor der var ledige tider, og så bookede jeg samme dag, siger han

Effektiv behandling

Jan Larsen fik i alt fem behandlinger hos kiropraktoren, som var optaget af, at få ham tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.

Og Jan er glad for, at han ikke skulle vente i det offentlige system. 

- Så er jeg ikke sikker på, det var gået så hurtigt, og at jeg kunne få betalt behandlingen, siger han.

Flere af Jans kolleger har også benyttet sig af tilbuddet. Og det er vigtigt, at muligheden er der, mener han.

- Vi har et hårdt arbejde, og man er efterhånden ved at være slidt ned på den ene og den anden måde, siger Jan Larsen.

Gode resultater med sundhedsordningen

Formålet med sundhedsordningen er, at man kan tage mindre skader i opløbet, inden de bliver mere alvorlige og kroniske.

Og der er gode erfaringer med PensionDanmarks sundhedsordning. Den forebyggende behandling mindsker nemlig risikoen for at havne på sygedagpenge med helt op til 15 pct. Det viser en undersøgelse fra efteråret 2012 fra Syddansk Universitet

De fleste 3F'ere, der er medlem af PensionDanmark, er dækket af sundhedsordningen. Se om du er omfattet her.