Reddet af politiet

Meget sultne og uden penge. I den tilstand fandt politiet 11. juni 2011 seks rumænere, som en dansk arbejdsgiver havde indkvarteret i en kælder i Helsingør. Politiet ankom til gerningsstedet, fordi den rumænske ambassade havde anmeldt, at rumænere blev tilbageholdt mod deres vilje.

- Vi er blevet behandlet dårligere end i et fængsel, siger 49-årige Vasile Stoica.

Han var sidste år i Danmark sammen med sin hustru Natalia, deres søn Ioan samt sin storebror Florin. Fagbladet 3F har opsporet familien i en landsby syv timers kørsel fra Rumæniens hovedstad, Bukarest. Nu står familien for første gang frem og fortæller om deres møde med skyggesiden af arbejdsmarkedet i Danmark.

Familiens plan var at arbejde i Danmark i en periode på et halvt til et helt år for at tjene penge. Ifølge Natalia skulle pengene bruges til, at hendes mand med svækket hjerte og dårlig lever kunne blive behandlet på et hospital i Rumænien.

Ifølge familien havde et andet familiemedlem i Rumænien lavet en aftale med Jimmy Nika, som stod bag det danske firma JD Rengøring. Arbejdsgiveren havde sørget for, at de fire rumænere 23. maj kom med en bus til Danmark. De blev sat af i Nordsjælland og straks bragt til et hus, der blandt andet var ejet af Jimmy Nika.

- Han tilbød os kaffe, og så sagde han: “Hvis I forsøger at gøre noget, stikke af eller gå til politiet, så kommer I ikke tilbage til Rumænien i live. Jeg brækker jeres ben,” erindrer 38-årige Natalia Stoica.

Dernæst kørte arbejdsgiveren dem til arbejdet og viste, hvordan de skulle gøre rent, husker hun.

0 kroner i løn

Familien Stoica fortæller, at de blandt andet gjorde rent på Gilleleje Skole og Græsted Skole samt i offentlige børnehaver. Jimmy Nika har i flere år været underleverandør til Danmarks næststørste rengøringsselskab Forenede Service.

Ifølge rumænerne fik de aldrig den lovede ansættelseskontrakt af Jimmy Nika, ligesom de heller ikke havde et dansk personnummer eller gult sygesikringskort. De blev kørt fra arbejdssted til arbejdssted af Jimmy Nika eller hans far, som havde nøgler og koder til de offentlige institutioner.

Familien fortæller, at de var lovet en løn på hver 500 euro om måneden for 12 timers arbejde i døgnet. Det svarer til en timeløn på under 15 kroner. Og en langt højere løn end den, faderen havde tjent som bygningsarbejder i Rumænien: under 13.000 kroner - om året.

Virkeligheden i Danmark viste sig dog at være meget anderledes.

- Vi arbejdede fra klokken 14 til næste dag klokken 9. Det var kun den lørdag, politiet befriede os, at vi ikke arbejdede, siger Vasile Stoica.

Hvor meget tjente I?

- Ikke en øre, svarer Vasile.

Hans bror på 61 år supplerer:

- Vi fik ingenting. Jeg spurgte Jimmy mange gange om penge, fordi han græd af sult, råber Florin Stoica og peger på tynde Ioan på 19 år.

Madpakker i skraldespande

Eftersom Forenede Services underleverandør ikke betalte løn, havde rumænerne ingen penge til mad.

- På skolerne spiste vi hvad som helst, vi kunne finde i skraldespandene. Når vi fandt flasker med frisk juice og rugbrødsmadder i skraldespandene, gemte vi det i lommerne og gav det til vores søn, når vi mødte ham. Det skete, at vi fandt et æble eller en banan, siger Natalia Stoica.

Manglen på mad samt løn for arbejdet fik magre Vasile til at udtrykke sin desperation over for Jimmy Nika:

- Jeg sagde til ham: “Hvis du ikke gør noget ved vores situation, så hænger jeg mig! Eller lad os tage hjem og giv os i det mindste penge til busbilletter.”

- Han sagde ikke noget, men kørte os bare på arbejde, siger Vasile Stoica.

Rotter løb i sengen

Jimmy Nika havde indkvarteret rumænerne i kælderen af et hus på Montebello Allé 35 i Helsingør, som arbejdsgiveren ejer sammen med blandt andre sin bror David Nika. Stoica-familien beretter, at de boede i alt otte rumænere i kælderen, indtil to flygtede.

- Vi havde ikke rindende vand. Vi havde ikke elektricitet. Vi havde ikke noget sted at lave mad og heller ikke noget mad. Vi havde absolut ingenting, siger Natalia Stoica.

Hendes mand Vasile uddyber:

- Det var en katastrofe. Der var rotter overalt. Vi kunne ikke gøre noget ved det. Efter arbejde kom vi derned for at få en-to timers søvn, men rotter løb hen over os i sengen.

Forsøger at glemme

Familie i Rumænien kendte til forholdene og alarmerede den rumænske ambassade i Danmark, som ledte politiet på sporet. Efterfølgende lånte ambassaden penge til Stoica-familien, så de kunne komme med bus til Rumænien.

Nu har hverken Vasile, Natalia eller Ioan Stoica arbejde i Rumænien. Alle tre lever af, hvad der svarer til 450 kroner, som familien hver måned modtager i en slags social velfærdsydelse fra den rumænske stat. Selvom det er mere end et halvt år siden, familien vendte hjem til landsbyen i Rumænien, sidder oplevelserne fortsat dybt i dem.

- Jeg har stadig mareridt om natten, og jeg er nødt til at stå op, når jeg tænker tilbage på det. Jeg ser mig selv væk fra mine forældre, og jeg kan ikke komme i kontakt med dem, gyser Ioan Stoica.