3F-formand blæser til kamp mod det skæve Danmark

Resultatet af den første borgerlige finanslov i fire år er et Danmark, der ikke kan blive vredet mere skævt uden at slå revner. Sådan lød advarslen fra 3F's forbundsformand Per Christensen, da han aflagde sin beretning for de 778 delegerede og flere end 360 gæster på 3F's kongres i Aalborg.

- Danmark vrides i disse år helt og aldeles skævt, lød det fra talerstolen.

Per Christensen henviste til, hvordan 3F's "Skævt" kampagne tilbage i 2011 blev betegnet som en skræmmekampagne af de borgerlige. Og hvordan virkeligheden anno 2016 er blevet en ”gyser” for blandt andre enlige forsørgere på kontanthjælp og de tusinder, der er faldet ud af dagpengesystemet.

- Vi fik mere ret, end vi frygtede, sagde Per Christensen.

- Der er sparet otte milliarder kroner på uddannelse. AMU skal spare. Erhvervsuddannelserne skal spare. Hver sjette medarbejder i Arbejdstilsynet er fjernet. Der er bremset op i forhold til grønne job og klimatiltag. Det er social skævt. Geografisk skævt. Miljø- og klimamæssigt skævt, sagde han.

Der kan ikke tages mere fra de svageste

Han stillede spørgsmål ved, om der kan gives mere til beboerne på den nordsjællandske strandvej og Bæredygtigt Landbrug. Om der kan tages mere fra pensionisterne, den enlige far eller mor på kontanthjælp, og om der er mere at omfordele fra provinsen til de nordsjællandske forstæder.

- Ikke uden Danmark slår revner, sagde Per Christensen.

- Ikke uden at bryde den sociale kontrakt. Ikke uden at ødelægge den danske model, fastslog han.

Voksende ulighed

3F's forbundsformand illustrerede skævheden med en række tal. 

- I 2003 havde børn født i den såkaldte underklasse lidt mindre end tre gange så stor risiko for selv at havne i underklassen. 10 år senere var dette tal steget til knap fem gange. Altså mere ulighed. Færre muligheder for disse børn. I 2004 havde den rigeste tredjedel af befolkningen en disponibel indkomst, der var 2,8 gange større end den fattigste tredjedel. 10 år senere er forholdet steget til 3,3. Igen mere ulighed. Mindre sammenhængskraft, sagde Per Christensen.

I 2005 var dagpengenes dækning 56 procent af en LO-arbejders typiske løn, fremhævede han.

- I 2015 var dækningen faldet til 54 procent, og i 2025 forventes den at være under 50 procent - under 50 procent! Mere ulighed. Mindre retfærdighed, sagde Per Christensen.

- Det er det samfund, der nu skal trækkes yderligere skævt, sagde han.

På vej mod Europas højeste pensionsalder

Per Christensen advarede samtidig om, at der er lagt op til flere gys med regeringens 2025-plan.

- Nu tales der om skattelettelser til de rigeste og højere pensionsalder for almindelige lønmodtagere. Med de reformer, der allerede er lavet, har vi i 2040 Europas højeste pensionsalder, sagde Per Christensen.

- Men de helmer åbenbart ikke, før 3F'eren kan gå direkte fra sidste arbejdsdag over plejehjemmet til bedemanden, sagde han.

Politikerne må ud i virkeligheden

Hver fjerde 3F'er i dag er ikke på arbejdsmarkedet, når de er fyldt 60 år. Fordi de er nedslidte, syge eller døde.

- Er det de nedslidte kolleger, vi skal hive op af sygesengen med budskabet om, at de skal blive noget længere på arbejdsmarkedet. Er det de døde kolleger? Kære politikere: Kom nu ud i den virkelige verden. På fabriksgulvet. På vejene. Ud i institutionerne og på arbejdspladserne, sagde Per Christensen.

- Spørg os, i stedet for Finansministeriets regnemaskine. Den regnemaskine, som altid er indstillet på ét resultat: Lønmodtagerne skal holde for. Lønmodtagerne skal betale, sagde han.

Nedslidningen af folk må stoppes

Per Christensen gjorde klart, at 3F godt vil drøfte, hvordan alle kan blive længere på arbejdsmarkedet og være med til at finansiere velfærden i en tid, hvor gennemsnitslevealderen stiger. Men svaret på den udfordring ligger ikke i pisk og ikke i mere skævhed, understregede han.

- Hvis man som stuepige på et hotel skal gøre rent i, hvad der svarer til et 350 kvadratmeter stort hus i timen. Når man er 70 år. Hvis man som 70-årig tømrer skal slæbe plader op på et tag – om vinteren. Hvis man som buschauffør skal opleve stadigt strammere køreplaner. Ja, så bliver vi ved med at slide folk ned. Før tid. Lang tid før pensionsalderen. Vi vil ikke finde os i det, sagde Per Christensen til stort bifald fra salen.

- Det må stoppe. Jeg vil kæmpe - vi vil kæmpe - indædt imod det skæve Danmark, sagde Per Christensen.

Manglende fokus på lønmodtagere

3F's forbundsformand mener også, at det er skævt, når nogle arbejdsgivere råber på lettelser og taler om lange sagsbehandlingstider for virksomhederne.

Behandlingen af virksomheders afgiftssager hos Erhvervsstyrelsen er 38 dage, og ventetiden for virksomheders byggesagsbehandling er i gennemsnit 69 dage. Samtidig må syge danskere i gennemsnit vente i tre år og fire måneder på at få afklaret, om de kan få førtidspension. Og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.) er i gennemsnit 10-12 måneder om at behandle en arbejdsskadesag.

- Det vanvittige ved det, man prøver i disse år, er mere social skævhed. Mere geografisk skævhed og manglende fokus på lønmodtagere. Modsat den vinderopskrift, vi forsøgte at få sat på dagsordenen i forbindelse med "Godt arbejde-kampagnen". Med fokus på de mange gode, organiserede danske arbejdspladser, sagde Per Christensen.