Øst-snyd truer overenskomster

Danske arbejdsgivere udnytter udenlandske vikarer og praktikanter i så stor stil, at det underminerer overenskomsterne på det grønne område, mener 3F.

Normalt må en arbejdsgiver betale en højere løn, når han ansætter en vikar, som han hurtigt kan komme af med igen. Men inden for det grønne område er vikarerne billi-gere i drift, selvom de stadig er nemme at slippe af med. For langt de fleste af afløserne er udlændin-ge, som bliver underbetalt af deres danske arbejdsgivere, mener 3F.
- De får ikke den løn og de vil-kår, som de har krav på. De bliver snydt. Alt for ofte, sagde Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe, i sin beretning på grup-pens konference.
Som dokumentation for sin an-klage over for danske arbejdsgive-re viftede formanden med to løn-sedler. En lønseddel for danskeren Lisbeth, som er fastansat, og en lønseddel for polakken Beate, som er vikar. Lisbeth tjente 6.162 kro-ner for sit arbejde på gartneriet i 14 dage. Beate fik 2.100 kroner for 14 dages arbejde på gartneriet - når hendes danske arbejdsgiver havde trukket husleje, transport- og ad-ministrationsomkostninger fra.
- Det går altså ikke. Vi vil ikke have arbejdspladser med to for-skellige satser. Overenskomsten gælder for alle, sagde Arne Grev-sen.
Forklædt som praktikant
Men det er ikke kun udenlandske vikarer, som presser prisen på ar-bejde. Danske 3F’ere mister også deres arbejde til udlændinge, som kommer til landet og knokler un-der dække af, at de er praktikanter. Prisen for en udenlandsk prakti-kant er for danske landmænd og gartneriejere langt under det halve af en dansk eller udenlandsk med-arbejder, som er ansat på alminde-lige vilkår.
- Vi har set, at en udmærket idé om uddannelse til unge mennesker fra udlandet har udviklet sig til rekruttering af arbejdskraft til bil-lige penge. De unge bliver snydt for uddannelsen. Og vores gode systemer bliver udnyttet og ødelagt af nogle arbejdsgivere, sagde for-manden for Den Grønne Gruppe i 3F fra talerstolen.
Syv ud af ti udenlandske prakti-kanter på de danske gårde og gart-nerier kommer fra Ukraine. Og formanden for Landarbejderfor-bundet i Ukraine er helt enig i, at mange af hans unge landsmænd blot bliver udnyttet som billig ar-bejdskraft i danske stalde og driv-huse.