Hvad får vi ud af ehvervsstøtten på 20 milliarder?

Ugens politik: Først fik vi Fattige-Carina, så kom Dovne-Robert og i denne uge har vi fået Klynke-Dybvad. Men i modsætning til de andre giver Klynke-Dybvad samfundet skylden for al dårligdommen.

Melodien er fuldstændig, som den plejer, når erhvervslivet og de liberale skal gøre status over forholdene i dansk erhvervsliv. Går det godt, er det de dygtige erhvervslederes fortjeneste, og går det skidt, er det samfundets skyld.Melodien er fuldstændig, som den plejer, når erhvervslivet og de liberale skal gøre status over forholdene i dansk erhvervsliv. Går det godt, er det de dygtige erhvervslederes fortjeneste, og går det skidt, er det samfundets skyld.

Dansk Industri har i denne uge holdt deres årsmøde, hvor over 1000 erhvervsledere og politikere er samlet for at tage pulsen på formen i danske erhvervsliv. Og skulle Tv-holdet, der dækkede årsmødet, have glemt at sætte bånd i kameraet, gør det ikke spor.

For de kan snildt bruge båndet fra årsmødet i 2011. For der stod DI's adm. direktør Karsten Dybvad på helt samme måde og klynkede over, at dansk erhvervsliv var så hårdt ramt af skatter og afgifter, at det ville koste tusinder af arbejdspladser.

 

Det er samfundets skyld

Traditionen tro kom de raske liberale drenge også på banen i forbindelse med årsmødet. Joachim B. Olsen forsøgte at få lidt opmærksomhed ved på Facebook at ”skrige” til Helle Thorning: ”VÅGN NU OP FOR HELVED!!! der er brug for lavere skatter og afgifter”.

Melodien er fuldstændig, som den plejer, når erhvervslivet og de liberale skal gøre status over forholdene i dansk erhvervsliv. Går det godt, er det de dygtige erhvervslederes fortjeneste, og går det skidt, er det samfundets skyld.

Måske er samfundet ikke så ringe endda

Men lige som Fattige Carina og Dovne Roberts livssituation og samfundssind har skabt en del debat, er det måske også snart på tide at se nærmere på Klynke-Dybvad og Co. Et relevant spørgsmål kunne være, om danske erhvervsledere er dygtige nok, for eksempel i forhold til kollegaerne i vores nabolande, hvor mange erhvervsfolk har mere succes?

Det kunne også være på sin plads at undersøge, om skatteborgerne får nok ud af de cirka 20 milliarder kroner, som de årligt giver i bistandshjælp til Klynke-Dybvad og hans erhvervsvenner. Måske kunne erhvervsstøtten give flere holdbare arbejdspladser, hvis pengene blev brugt på en anden måde?

Det kunne også være interessant at efterprøve, om det danske samfund nu også er så forfærdeligt at drive forretning i, som Klynke-Dybvad påstår. Der kunne for eksempel godt ligge nogle gevinster i, at vi har et samfund med en stærk sammenhængskraft, gode uddannelser, lige og fri adgang til sundhed og et stabilt arbejdsmarked.