OBS: Du er nu offline

Ny 3F-formand:  Kun én kandidat i den demokratiske proces

3F-medlemmer som gerne vil være ny forbundsformand kan melde sig på banen helt frem til valget 8. april. Men kun Henning Overgaard vil være med i hovedbestyrelsens demokratiske proces.

Henning Overgaard er indtil videre eneste kandidat til at blive ny formand for 3F. (
	Joachim Rode)
Henning Overgaard er indtil videre eneste kandidat til at blive ny formand for 3F. ( Joachim Rode)
Af 
 

Der er fortsat kun ét 3F-medlem, der har meldt sig som kandidat til at blive formand, her hvor hovedbestyrelsens frist er udløbet.

Nuværende forbundssekretær Henning Overgaard er dermed den eneste, som er med i “den demokratiske proces”. Her har de 87 medlemmer af hovedbestyrelsen fastsat fristen 1. marts til at melde sig, hvis man vil deltage i en decideret valgkamp med blandt andet møder ude i landet blandt medlemmerne.

Ifølge reglerne kan man dog melde sig som kandidat helt op til, at valget finder sted 8. april ved en ekstraordinær kongres i Odense. Alle medlemmer af 3F kan stille op, men det vil altså i givet fald være uden blåstemplingen fra hovedbestyrelsen.

Valg igen til september

Den ekstraordinære kongres – og Henning Overgaards kandidatur – blev aktuelt, da forbundsformand Per Christensen 25. januar stoppede i kølvandet på afsløringer af dobbeltliv i B.T.

Det førte to dage senere til, at næstformand Tina Christensen blev konstitueret som formand. 18. februar meldte Henning Overgaard sig på banen som formandskandidat.

Der skal vælges formand igen for de kommende tre år på den ordinære kongres til september i Aalborg. Her er forventningen, at formanden, som bliver valgt i april, vil blive genvalgt.