OBS: Du er nu offline

Her er 3F's nye værdigrundlag

3F's kongres har mandag skærpet og udvidet 3F's faglige og politiske grundlag. Her er nogle nedslag fra det nye grundlag.

Omkring 90 forslag skulle mandag til afstemning, da 3F's faglige og politiske grundlag blev drøftet. Her er det forbundssekretær Henning Overgaard på talerstolen. (
	Niels Aage Skovbo)
Omkring 90 forslag skulle mandag til afstemning, da 3F's faglige og politiske grundlag blev drøftet. Her er det forbundssekretær Henning Overgaard på talerstolen. ( Niels Aage Skovbo)
Af 
 
Af 
 
Af 
 

Forebyggelse af skattesnyd og hvidvask. Ligestilling, mangfoldighed og bekæmpelse af seksuel - og enhver anden form for - chikane.

Det er blot et par af de emner, som 3F’s kongres har vedtaget skal skrives ind i fagforbundets faglige og politiske grundlag. I alt behandlede kongressen 90 forslag, og undervejs var det en engageret debat om den præcise ordlyd i de mange forslag til nye tilføjelser, præciseringer og emner.

- Det står klart, at 3F skal bekæmpe enhver form for chikane eller diskrimination af mennesker, sagde forbundssekretær i 3F Henning Overgaard.

Fokus på sexchikane

3F har i mange år arbejdet på at bekæmpe enhver form for racisme, fremmedhad, nazisme og anden ekstremisme, og på kongressen blev det tilføjet, at fagforbundet også skal bekæmpe undertrykkelse af minoriteter. Desuden blev seksuel chikane indskrevet som et særligt fokusområde.

Line Bjørndal, næstformand i 3F Odense Gops, roste 3F for at være nået langt i arbejdet for LGBT+: Lesbiske, bøsser, biseksuelle, aseksuelle og andre seksuelle minoriteter. Men hun påpeger, at arbejdet ikke er slut endnu.

- Jeg vil gerne være med til at italesætte, at når man er en minoritet, så er man udsat for det, vi kalder minoritetsstress, og det synes vi, at man som fagforening skal forholde sig konstruktivt til, sagde Line Bjørndal.

- Nu har jeg muligheden for at tale til kongressen og synliggøre, hvad det her egentlig handler om, for når man siger LGBT - hvad søren er det for en bogstavremse? Og hvad er det der minoritetsstress egentlig for noget? sagde hun.

Klimaet på dagsordenen

Mangfoldighed blev også indskrevet som en grundlæggende værdi for 3F, da ordet dækker bredt og signalerer rummelighed og inklusion af alle mennesker. Klimaforandringerne kommer fremover også til at sætte sine spor i 3F’s faglige og politiske grundlag.

- For 3F er det vigtigt, at fagforeningen spiller en rolle i at fremme et bedre klima, sagde forbundssekretær i 3F Henning Overgaard.

- Vi skal fremme den grønne omstilling i samarbejde med andre fagforeninger og organisationer, sagde han.