OBS: Du er nu offline

Henrik har sikret godt arbejdsmiljø med blod, sved og tårer

Henrik Guldberg er gået forrest på sin arbejdsplads Fårup Sommerland. Derfor vandt han Den Alternative Miljøpris.
Mads Andersen (th.) gav Henrik Guldberg (th.) Den Alternative Miljøpris. (Foto: Søren Zeuth)
Mads Andersen (th.) gav Henrik Guldberg (th.) Den Alternative Miljøpris. (Foto: Søren Zeuth)
Af Jonas Højlund

Den Alternative Miljøpris gik til arbejdsmiljørepræsentant i Fårup Sommerland, Henrik Guldberg.

Prisen uddeles til en, der kæmper for et bedre arbejdsmiljø og blev givet for første gang i 1987.

Mads Andersen, formand for Industrigruppen i 3F, uddelte prisen.

- Du har sat dine varige spor på din arbejdsplads. Med blod, sved og tårer har du taget fat og skabt et meget bedre arbejdsmiljø, sagde Mads Andersen.

Henrik Guldberg har blandt andet lavet serviceuddannelser for alle ansatte, samt lærlingeaftaler med håndværksmestre og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet.

Og på drevent nordjysk lød takken fra Henrik Guldberg:

- Det her er ikke så ringe endda.

Henrik Guldberg var indstillet til prisen af sin afdeling Industrigruppen 3F Skagerrak, som han også takkede:

- Der har været en rigtig god opbakning fra min afdeling. Det kan godt være, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter er fundamentet i fagbevægelsen, men det kræver sgu gode råd og vejledning. Og der er en afdeling fantastisk og svær at undvære.