OBS: Du er nu offline

Den Alternative Miljøpris:  Stor hæder til akademisk 3F’er

Den Alternative Miljøpris går i år til arbejdsmiljøkonsulent Janne Hansen fra 3F Kastrup.

- Jeg lærer så meget af at være tæt på – både når jeg er ude at undervise, og når jeg sparrer med arbejdsmiljørepræsentanterne, siger Janne Hansen. (
	Joachim Rode)
- Jeg lærer så meget af at være tæt på – både når jeg er ude at undervise, og når jeg sparrer med arbejdsmiljørepræsentanterne, siger Janne Hansen. ( Joachim Rode)
Af 
 

Kreativ, respekteret, fornuftig, skrap, lyttende, fagligt dygtig, empatisk og ekstremt engageret. 

Det var blot nogle af de rosende ord, der lød fra Mads Andersen, da han på 3F’s kongres overrakte Den Alternative Miljøpris til Janne Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent hos 3F Kastrup.

Vil være tæt på

Janne Hansen er uddannet fra universitetet RUC, men er 3F’er i hjertet. For hende er prisen en stor anerkendelse af den type arbejdsmiljøarbejde, der kommer fra afdelingerne.

- Denne type arbejde er faktisk meget demokratisk, fordi det bliver lavet i samarbejde med de tillidsvalgte på arbejdspladserne, siger Janne Hansen, der tidligere har takket nej til arbejde på forbundsplan, fordi hun vil være så tæt på, hvor arbejdsmiljøarbejdet forankres: Nemlig lokalt.

- Jeg lærer så meget af at være tæt på - både når jeg er ude at undervise, og når jeg sparrer med arbejdsmiljørepræsentanterne.

En helt speciel pris

Den Alternative Miljøpris så for første gang lyset i 1987 og er stiftet på en arbejdsgivererstatning.

- Det betyder rigtig meget at få lov til at uddele denne pris, fortæller Mads Andersen, der er formand for 3F’s Industrigruppe.

- Og prisen er især vigtig, fordi den netop hædrer det vigtige arbejde, som sker i dagligdagen. Janne er jo et fyrtårn inden for arbejdsmiljø, og det spreder sig som ringe i vandet.