Sammenkædningsregler - det lange, svære ord - er det af det gode eller onde?
Det var et af de centrale spørgsmål, som flere kongresdelegerede ved 3F’s kongres i Aalborg var på talerstolen og debattere.
Sammenkædningsregler betyder - på overenskomstsprog - at i stedet for, at de enkelte forbund stemmer om overenskomstresultatet hver for sig, så kædes afstemningen sammen på hovedorganisationsniveau.
De regler betød i 2017, at det blev et samlet ja til dét, som forhandlerne var kommet i hus med, trods 3F’ernes store nej. Til stor utilfredshed fra især mange 3F’ere i byggeriet.
- Hvordan kan vi blive tvunget til noget, vi ikke vil have, lød det fra talerstolen fra murersvend Jonas Andersen fra 3F BJMF.
- Det er måske lidt et hvepsebo, jeg roder op i. Men de mennesker, jeg repræsenterer, kan altså ikke leve med at få et industriforlig proppet ned i halsen, tilføjede han med henvisning til, at industrien ofte “lægger linjen”, da det lander først og derfor læner andre forlig i det private sig heropad.
Top og bund skal harmonere
En nordjysk murersvend stemte i:
- Jeg synes ikke, at vi som forbund kan holde til, at vi én gang mere står i en situation, hvor jer i toppen mener noget andet end os i bunden. Det går ikke, og det vil vi ikke finde os i, sagde Emil Olsen, murersvend fra 3F Aalborg.
Det handler om at gøde jorden for en god overenskomst i 2020, sagde John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Klub i København:
- Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvordan vi kan gøre det bedre. Så vi ved overenskomstforhandlingerne i 2020 får en overenskomst, som alle kan se sig selv i, og som alle kan stemme ja til.
Det er udtryk for solidaritet
I 3F’s forbundsledelse talte man grundlæggende varmt for sammenkædningsreglerne og den nuværende forhandlingsmodel:
- Hvis du spørger mig, om jeg går ind for sammenkædningsreglerne, så siger jeg ja. For de er et udtryk for solidaritet. Der er sikkert en masse andet, vi kan skrue på, men jeg tror på, at sammenkædningsreglerne er et udtryk for solidaritet. Ved at hjælpe de sidste med, sikrer vi, at der ikke er nogen, der får massive forringelser, sagde forbundsformand Per Christensen.
Fra formanden for 3F’s Transportgruppe, Jan Villadsen, lød logikken:
- Man kan sige, at det måske ikke var så godt i 2017, men hvad skal man sætte i stedet? Man kan ikke afskaffe sammenkædningsreglerne uden at erstatte det med noget andet. Og så skal man måske også lige tænke over, at ja, ved sidste overenskomstforhandlinger blev der stemt nej fra 3F’s side. Men i både 2010, 2012 og 2014 var der altså et massivt ja, pointerede Jan Villadsen.
Bedre til decentrale forhandlinger
Også ude fra landet var der opbakning til sammenkædningsreglerne:
- Vi har altså områder, hvor vi ville få det rigtigt svært, hvis vi ikke havde sammenkædning. For eksempel et lille område som glarmestrene eller orgelbyggerne, lød det fra Marita Geinitz, 3F Als.
Sammenkædning er solidaritet, og den må vi ikke miste, lød det fra næstformand i 3F’s byggegruppe, Palle Bisgaard.
- Men samtidig må vi beholde de decentrale forhandlinger, men vi skal bare sikre, at de bliver decentrale. Den del skal vi styrke i 2020, og så skal det bane vejen for et overenskomstforlig, som alle kan gå ind for, sagde Palle Bisgaard.