OBS: Du er nu offline

Byggegruppen går til kamp for kædeansvar

Social dumping, kædeansvar og tiltrækning af unge medlemmer var på dagsordenen, da Byggegruppen holdt konference under 3F's kongres.
- Der er ingen tvivl om, at det mest effektive redskab mod social dumping lige nu er at skrive kædeansvaret ind i vores overenskomster, sagde gruppeformand Kim Lind Larsen. (Foto: Søren Zeuth)
- Der er ingen tvivl om, at det mest effektive redskab mod social dumping lige nu er at skrive kædeansvaret ind i vores overenskomster, sagde gruppeformand Kim Lind Larsen. (Foto: Søren Zeuth)
Af 
 

Det går godt i den danske byggebranche. Der er arbejde nok at tage fat på. Nu er det tid til, at 3F's medlemmer får succesen at mærke. Det skal blive bedre at være bygningsarbejder i Danmark.

Gruppens 153 delegerede diskuterede sammen med gruppeformand Kim Lind Larsen, hvordan det skal lykkes. En ting står klart: Kim Lind Larsen vil kæmpe for at indføre kædeansvar, og han har Byggegruppen i ryggen hele vejen.

Situationen skal forbedres med en række fokusområder. Først og fremmest skal Byggegruppen fortsat gå forrest i kampen mod social dumping. Det er en kamp, Kim Lind Larsen er stolt over at være en del af.

- Der er ingen tvivl om, at det mest effektive redskab mod social dumping lige nu er at skrive kædeansvaret ind i vores overenskomster, sagde gruppeformand Kim Lind Larsen.

Der er vundet store sejre i sidste kongresperiode, blandt andet i arbejdet med organiseringen af italienske metroarbejdere ved byggeriet i København. Og organisering af nye medlemmer, såvel blandt unge som udenlandske arbejdere samt blandt de små faggrupper, er essentiel for gruppens fremadrettede arbejde.

De unge skal ind i folden

I debatten talte flere delegerede om, hvordan det skal gøres mere attraktivt for unge både at tage en uddannelse i Byggegruppen og at melde sig ind i fagforeningen.

Alle var enige om, at det er væsentligt, at de unge organiser sig. Blandt andet blev et forslag om, at unge skal have pension fra starten, når de kommer i arbejde, og ikke fra de fylder 20 år, taget godt imod.