56.000 3F'ere sikret hurtig hjælp ved sygdom

Fagligt: 56.000 medlemmer af 3F med overenskomster inden for transport, lager og fiskeri har nu fået adgang til hurtig udredning og genoptræning.

Tidligere har problemer med eksempelvis rygge givet lang ventetid og mange sygedage. Men nu har PensionDanmark udbygget sundhedsordning med Hurtig Diagnose, som mindsker ventetiden betydeligt for 3F'ere. (Foto: Colourbox)Tidligere har problemer med eksempelvis rygge givet lang ventetid og mange sygedage. Men nu har PensionDanmark udbygget sundhedsordning med Hurtig Diagnose, som mindsker ventetiden betydeligt for 3F'ere. (Foto: Colourbox)

Resultaterne af forhandlingerne om nye overenskomster giver kontante og mærkbare forbedringer for medlemmerne af 3F, der arbejder inden for transport, lager og fiskeri. De har pr. 1. oktober fået adgang til en hurtig udredning og behandling ved sygdom.

Tidligere har problemer med eksempelvis rygge givet lang ventetid og mange sygedage. PensionDanmark har nu udbygget deres sundhedsordning med Hurtig Diagnose, som mindsker ventetiden betydeligt.

Godt for medlemmerne

Gruppeformand Jan Villadsen, 3F Transportgruppen, er meget tilfreds med forbedringen af pensionsordningen.

- Som fagforbund er vi optaget af at sikre medlemmerne de bedst mulige pensionsordninger. Derfor er vi meget tilfredse med, at medlemmerne nu får adgang til Hurtig Diagnose, siger Jan Villadsen. Han er også er medlem af bestyrelsen for PensionDanmark.

Kort ventetid

Hurtig Diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din læge. Der er også hjælp til at finde den rette behandling - uden unødig ventetid.

Du er i tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til. Dette sikrer dig et professionelt og koordineret forløb.

Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, som du kender i dag. Behandling eller operation foregår i det offentlige sundhedsvæsen.

Læs mere på pensiondanmark.dk.